Vedtægter
Vedtægter
  
§1
Foreningens navn er Kastrup-Tårnby Kvindelige Gymnastikforening, K-T.K.G.
  
§2
Foreningens formål er at arrangere gymnastikundervisning, der fremmer det enkelte medlems kropsbevidsthed, samt dermed beslægtet virksomhed, og ved andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel. Alle Kvinder der er fyldt 15 år kan blive medlem af foreningen.
  
§3
Kontingentet for aktivt såvel som passivt medlemskab fastsættes på den årlige generalforsamling. Kontingentet forfalder den 1. august og for nye medlemmer ved indmeldelsen . Indbetaling sker via foreningens giro- eller bankkonto. 

§4
Ethvert medlem modtager ved indmeldelsen et eksemplar af foreningens love samt et Giro-/FI kort. Kvitteringen er gyldigt medlemsbevis.
  
§5
Enhver der ikke betaler kontingent rettidigt betragtes som udmeldt.
  
§6
Til at forestå foreningens virke vælges en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen skal bestå af en formand, en næstformand, en kasserer, en hælpekasserer, og en sekretær. Formanden og kassereren vælges direkte af generalforsamlingen for 2 år af gangen, formanden vælges på lige år og kassereren på ulige år, og de 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges ligeledes af generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at der hvert år afgår 2 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv, bortset fra formanden og kassereren. Såvel formand som øvrige bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Hvert år vælges en bestyrelsessuppleant samt 2 revisorer. Genvalg kan finde sted.
  
§7
Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af maj måned.
Indvarsling sker ved opslag på undervisningsskolerne senest 14 dage før den for generalforsamlingen berammede dato.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 8. dagen før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Alle sager afgåres ved almindeligt stemmeflertal.
Ethvert aktivt medlem, som har været medlem i mindst 1 hel sæson har stemmeret. Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. 
 
På den ordinære generalforsamling er dagsordenen følgende:
 1. Valg af dirigent
 2. Fremlæggelse af protokol
 3. Aflæggelse af beretning
 4. Forelæggelse af regnskab for godkendelse
 5. Fastsættelse af kontingent
 6. Valg i henhold til lovene
 7. Indkomne forslag
 8. Fremtidigt virke
 9. Eventuelt
  
§8
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ønsker det, eller senest 14 dage efter at mindst 1/5 af medlemmerne skriftligt og med behørig oplysninger om forhandlingsemne, har anmodet bestyrelsen herom. Afstemningen er skriftlig. Indkaldelse sker på samme måde og med samme varsel som til den ordinære generalforsamling.
 
§9
Bestyrelsen supplerer sig selv med nødvendige medlemmer til underudvalg til varetagelse af særlige opgaver.
 
§10
Bestyrelsesmøde afholdes mindst en gang hvert kvartal, samt på ethvert givet tidspunkt, når formanden skønner det nødvendigt. Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Protokollen underskrives af bestyrelsen senest ved næste møde.
 
§11
Den kontante beholdning må ikke overstige kr. 2.000,00. Den overskydende del skal indsættes på foreningens konto. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til den 31. december og mindst 8 dage før afholdelse af den ordinære generalforsamling afgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisorerne. Indestående beløb kan kun hæves ved kassererens og formandens underskrifter i forening. Bestyrelsen er bemyndiget til
  • At udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens formue samt til at tegne foreningen i økonomisk anliggender.
  • At udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens midler via elektroniske bankprodukter samt til at indgå kontrakter herom.
  • At meddele prokura. 
  
§12
Ophævelse af foreningen.
Foreningen kan ikke ophæves, så længe 1/10 af fremmødte medlemmer på en generalforsamling ønsker den opretholdt. Besluttes ophævelse, træder bestyrelsen tilbage, hvorefter en ny bestyrelse vÃæges. Sidstnævnte indkalder ny generalforsamling. Vedtager denne generalforsamling ophævelse, er ophævelsen gyldig.
Generalforsamlingen træffer afgørelse om foreningens aktiver.
 
    
Foranstående love er vedtaget på den konstituerede generalforsamling, den 29. marts 1955, lovene er ændret den 6. april 1967, den 2. maj 1978, den 5. maj 1980, den 10. maj 1983, den 14. maj 1985, den 17. maj 1988, den 15. maj 1990, den 21. maj 1997, den 19. maj 1998, den 18. maj 1999, 15. maj 2008 og senest den 19.maj 2015.

  
Optrykt, den 1. september 2015.